Vi synger for Røde Kors

Dansk Røde Kors fylder 150 år i 2014. Det markerer vi sammen med Røde Kors’ lokalafdeling ved en koncert i Herning Valgmenighedskirke onsdag d. 8. oktober kl. 19.30. Dansk Røde Kors’ generalsekretær Anders Ladekarl holder tale og vi synger yndlingssange fra vores efteråresrepertoire. Kom og fyld kirken til sidste plads. Det bliver fint og stemningsfuldt og overskuddet går – naturligvis – til Røde Kors’ arbejde.