Vintertoner 2019

MidtVest Pigekor og Ensemble MidtVest går sammen om en koncert i Kammermusikfestivalen “Vintertoner”, som løber fra den 31. januar til den 3. februar 2019. Ensemble MidtVest står bag festivalen, som løber af stablen for femte gang i træk. Festivalen går på tur mellem ensemblets fire støttekommuner, og i år er turen kommet til hjembyen Herning. Temaet for årets festival er “Musikkens Mæcener”, og under denne overskrift hylder ensemblet dem, der gør musikken mulig – nemlig borgerne i Herning Kommune. For uden deres støtte ville det ikke være muligt at forsyne Midt- og Vestjylland med kammermusik af høj kunstnerisk kvalitet og udbrede kendskabet til den klassiske musik. Fælleskoncerten med Ensemble MidtVest og MidtVest Pigekor finder sted i Herning Kirke, lørdag den 2. februar kl. 19:30. Entré 150 kr. Køb billetter HER